Uddrag fra Lucy & Lucifer – En luset affære

 ”…

En aften sagde Peters mor:
– Jeg synes godt nok, du klør dig i håret hele tiden.
– Det er ingenting, svarede drengen. – Jeg kan godt lide at kradse mig lidt.
– Sådan Peter, råbte Lucifer. – Bare giv hende tørt på. Vi skal ikke have hende til at rode og regere i vores hjem!
Lucy grinte. – Årh, hans mor kan da bare prøve, kan hun. Jeg er ikke bange for noget. Måske kommer hun med luseshampoo. Og det er bare så lækkert. Vi bliver så fine, rene og blanke, og ungerne kan sagtens tåle mosten. Det er det, de kalder lusekur. Og det har de helt ret i. Bedre kurophold kan man ikke få.
Og så sang hun for at opmuntre Peter:

Lusekuren klarer vi.
Du bli’r aldrig lusefri!
For alt, hvad du skal glemme
Er det der med at kæmme,
Dadadi, dadadi, dadadi!

Lucifer rystede på hovedet. – Du er lidt for kæk, min skat. Tænk, hvis Peters mor nu alligevel tager den store stygge kam og begynder at kæmme! Kom, lad os pile hen til vores koloni i nakken. Her finder kammen os aldrig!
Lucy og Lucifer kunne tage det helt roligt. Peter kom i bad, fik vasket hår på helt sædvanlig vis, og fik børstet sit strithår med en hårbørste, inden han krøb i seng

…”