Argus - Den Flyvende Detektiv

 
 

Detektiver i børnehøjde

KLIK PÅ BILLEDET OG LÆS ET UDDRAG

KLIK PÅ BILLEDET OG LÆS ET UDDRAG

"... med god stemning, og lidt københavnsk lokalkolorit. Flotte illustrationer ...
Anbefales pga. den gode historie"

citat fra lektørudtalelsen

ARGUS – Den Flyvende Detektiv er en munter fortælling for de 4-10-årige om drengen Arnold, som har glasøje. Da han hjælper en måge, der har forædt sig i ost og fået mavepine, opdager han, at mågen kan tale. Og det bliver starten på et usædvanligt venskab og et hemmeligt detektivarbejde, som ikke går stille af. 

”Egentlig fik jeg ideen, efter min mor omtalte en fjern fætter, der havde glasøje,” fortæller Sally Sharf og fortsætter:
”Det var nu ikke så meget dette faktum, der inspirerede mig. Det var snarere måden, min mors fætter mistede sit øje på. Det var hverken på grund af en fyrværkeriskade eller et slagsmål. Årsagen var – en stegegaffel. Men hvis du nu tænker, at det lyder som en pædagogisk børnebog om at have et handicap, bliver du grumme skuffet. For handlingen er fuld af skæg og ballade og handler mindst lige så meget om drengens ven og trofaste følgesvend. Denne kammerat har mærkværdigvis også kun ét øje. Men det er knivskarpt og ser bedre end de fleste. Og som bekendt ser to øjne bedre end ét.”

Argus – Den Flyvende Detektiv er velegnet både til højtlæsning for 4-7-årige og som læs-selv bog for 8-10-årige.

OBS: Bogen findes også som e-bog på svensk og tysk - og senest nu også i spansk udgave på tryk og som e-bog. Er du interesseret i at få bogen på spansk, kan du enten købe den HER eller skrive til mig DIREKTE.

Historien er illustreret af Stefan Prüss, der har mere end 15 års erfaring som Art Director inden for film, tv og spilindustrien. Hans arbejde tæller bl.a. Hellboy 2 (animation supervisor og animator), Harry Potter and the Chamber of Secrets (animat…

Historien er illustreret af Stefan Prüss, der har mere end 15 års erfaring som Art Director inden for film, tv og spilindustrien. Hans arbejde tæller bl.a. Hellboy 2 (animation supervisor og animator), Harry Potter and the Chamber of Secrets (animator) og Jungledyret Hugo 3 (animation supervisor/animator).