Trilogien DET MAGISKE UR

 
 

Historisk fantasy om den berømte krondiamant Regenten

At blive opslugt af historiske begivenheder og forstå, hvordan alting hænger sammen – det er en fantastisk oplevelse. Men sådan en oplevelse får man sjældent ved at læse i almindelige historiebøger. Sammen med Lotte Qvistorff fik jeg ideen til at fortælle om historiske facts, så man netop kunne mærke det historiske vingesus. Samtidig ville vi gerne vise, at historie kan opleves med andre øjne: Vi ville invitere på en tidsrejse, hvor læseren fik nogle gedigne aha-oplevelser.

Trilogien udkom første gang på tryk i 2005 (1.del), 2006 (2.del) og 2007 (3.del) fra forlaget Cadeau men findes nu som e-bøger udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.
Handlingen strækker sig over 300 år med udgangspunkt i vore dage – og kan læses af alle fra ca. 12 år.

Regenten1.PNG

Trilogiens omdrejningspunkt er en af verdens mest eftertragtede diamanter, krondiamanten Regenten, der kan ses den dag i dag på Louvre-museet i Paris.
Det særlige ved trilogien er persongalleriet, som for en stor dels vedkommende er fra virkelighedens verden. I løbet af fortællingens tre dele møder historiens hovedpersoner berømte personligheder som eksempelvis Frankrigs Dronning Marie-Antoinette, generalen Napoleon Bonaparte (siden Frankrigs kejser), Shah Jahan i Indien, den uhyggelige munk Rasputin i Rusland, den lige så uhyggelige læge Joseph Mengele i Tyskland - og mange, mange andre. Hver del er forsynet med personliste, så det er let at holde rede på, hvem der er hvem.

 

Anmeldelser

“… Det magiske ur er en generøs bog for større børn og voksne … har både substans og kolorit”
Peter Dürrfeld, Information

“Opfindsom og velskrevet”
Damian Arguimbau, Weekendavisen

“… Serien er ikke bare meget spændende og utrolig underholdende, men også fuld af historiske personer og begivenheder. Den kan varmt anbefales”
www.boggnasker.dk

“… Seriens idé er god, og man får samtidig nogle facts fra Europas historie”
Troldspejlet v/Pia Jacobsen i BT samt www.dr.dk/troldspejlet

“… rusker op i oversete epoker fra verdenshistorien og serverer dem i en ny og spændende indpakning”
Kasper Villum Jensen, Dagbladet

 
LÆS ET UDDRAG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.Historien begynder i nutiden, hvor Regentdiamanten stjæles fra Louvremuseet i Paris. Og med sin forsvinden er der lagt op til en ægte skattejagt, hvor 13-årige Lukas, hans søster Anna og deres ven, marskandise…

LÆS ET UDDRAG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.

Historien begynder i nutiden, hvor Regentdiamanten stjæles fra Louvremuseet i Paris. Og med sin forsvinden er der lagt op til en ægte skattejagt, hvor 13-årige Lukas, hans søster Anna og deres ven, marskandiseren Stromeier – med hjælp fra et lille ur – hvirvles ud på flere tidsrejser. Bl.a. oplever de stormogulernes Indien i slutningen af 1600-tallet.
Siden kastes de ind i begivenhederne i tiden op til det nøje planlagte militærkup, som fører en korsikansk general Napoleon til kejsermagten i Frankrig.

LÆS ET UDDRAG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.I 2. del af den historiske fantasyroman hvirvles marskandiseren Stromeier og tvillingerne Anna og Lukas ud på nye tidsrejser i jagten på den stjålne Regentdiamant. Stromeier forfølger mysteriets løsning i zart…

LÆS ET UDDRAG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.

I 2. del af den historiske fantasyroman hvirvles marskandiseren Stromeier og tvillingerne Anna og Lukas ud på nye tidsrejser i jagten på den stjålne Regentdiamant. Stromeier forfølger mysteriets løsning i zartidens Rusland, hvor han møder den uhyggelige munk Rasputin og den gådefulde fyrst Jusupov, mens grev Anjouli bliver ved med at spøge i kulissen.
Hviler der en forbandelse over det lille konsolur? Og vil det lykkes tvillingerne at spore den den franske kronjuvel?

LÆS ET UDDRAG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.Urets forbandelse er ikke brudt. Hvorfor? Gåden om diamanten er stadig uløst. Tvillingerne ryger atter tilbage i tiden, denne gang til starten af 1700-tallet, hvor Anna – forklædt som dreng – sendes på hemmeli…

LÆS ET UDDRAG VED AT KLIKKE PÅ BILLEDET.

Urets forbandelse er ikke brudt. Hvorfor? Gåden om diamanten er stadig uløst. Tvillingerne ryger atter tilbage i tiden, denne gang til starten af 1700-tallet, hvor Anna – forklædt som dreng – sendes på hemmelig mission for Frankrigs hersker, Regenten. Alt imens Lukas kommer i tjeneste hos tidens største pengegeni og svindler.
Også marskandiseren Stromeier kommer på rejse og indblandes i den bedrageriske ’halsbåndsaffære’ forud for den franske revolution.
Og da den forsvundne grev Anjouli dukker op, tager begivenhederne for alvor fart. Sammen med tvillingerne kommer han på en farefuld færd til et uhyggeligt kapitel i Europas historie …