Uddrag fra EVENTYRET OM PRINSESSE SKALDEPANDE

“…

Dengang, der var mange eventyr, glemte man at fortælle om denne prinsesse:

Hun hed prinsesse Skaldepande, fordi hun ikke havde et eneste hår på hovedet. Det syntes hendes far, kong Skægfryd, og hendes mor, dronning Krøltop, var forfærdelig synd.

Ja, de syntes faktisk, at det var så synd for deres elskede lille prinsesse, at de gav hende en paryk af de fineste røde og gyldne tråde i verden. Hvert eneste hårstrå glimtede som strålende diamanter i solens og ildens skær. Aldrig havde hun set så smukt et hår. Det var så vildt og stort og glødende som den flotteste solopgang.

Prinsessen blev så glad for sin nye paryk, at hun altid havde den på – både når hun var i skole, når hun spiste, når hun var ude at ride, når hun kælkede, når hun var på skovtur – ja, selv når hun sov i sin himmelseng i tårnværelset. Kun, når hun skulle i bad, tog hun sin smukke rødgyldne paryk af. Men hun huskede altid at sende hoffolkene og kammerpigerne væk først.

Med så billedskønt et hår kaldte alle omkring hende for prinsesse Morgenhår. Ingen vidste jo, at den store, rødgyldne manke bare var en paryk. De eneste, der stadig kaldte hende Skaldepande, var kong Skægfryd og dronning Krøltop – og det gjorde de kun, når de tre var alene.

Årene gik, og prinsesse Skaldepande blev større og smukkere for hver dag. Men hun var stadig pilskaldet. Ikke et eneste hår groede på hendes hoved. Det gjorde nu ikke så meget, for selv om hun havde de kønneste øjne og den yndigste trutmund, var alle enige om, at hendes viltre, flammerøde hår var det flotteste og mest fantastiske, man nogensinde har set.

En dag sagde kong Skægfryd til sit folk: ”På lørdag fylder vores dejlige datter 18 år. Så skal der være fest på slottet. Det bliver den største og sjoveste fest

…”