At stå ved, hvem man er

Hvad er budskabet i dine historier? Det har flere spurgt til.

Indrømmet, det blev jeg lige nødt til at tænke over. For i min optik handler det at fortælle eventyr for børn ikke om at skrive en historie med en firkantet morale. Indledningsvis sidder jeg ikke og udtænker plot og slutning i alle enkeltheder. Jeg er en såkaldt ”pantser”, der skriver deruda’, mens handlingen udspiller sig for mit indre blik.

Den skrivemetode passer formidabelt til mit temperament. Selvfølgelig har jeg en overordnet plan. Indimellem må jeg også holde pause og eventuelt undersøge forskellige ting. Men det fede er, at personerne i mine historier langt hen ad vejen får lov til at udvikle sig uden at være i snor.

Det betyder til gengæld, at den efterfølgende redigering og krydstjekkende research kan være en hård omgang. På det tidspunkt skal den røde tråd tjekkes igennem, og alle medvirkendes personlighed rettes til, så de fremstår helstøbte og troværdige. Der skal files til, klippes og klistres (uden saks og klister – ingen journalister, hehe – en gammel talemåde fra dengang, man ikke havde computer) – og alle beskrivelser og tidslinjer må gennemgås. Hvordan personerne agerer og ser ud i de forskellige situationer.

Specielt det sidste er umådelig vigtigt. For det er netop disse træk, som en illustrator gerne skulle blive inspireret af. Jeg kan godt afsløre, at hvis man som forfatter ikke er ordentligt afklaret, så bliver den efterfølgende ping-pong med tegneren noget af en øjenåbner. Omvendt kan illustrationerne ikke undgå at blive en succes, når man som forfatter har fået flettet alle trådene ordentligt på forhånd.

Men ét element går igen i mine seneste tre børnebøger, uanset om det gælder drillenissen i Det hemmelige juleselskab, Arnold i Argus Den Flyvende Detektiv eller prinsesse Morgenhår i Eventyret om prinsesse Skaldepande:

Ingen af dem er helt ’normale’. De er tværtimod skæve personligheder og noget for sig selv – enten fordi de ser anderledes ud, eller fordi de foretager sig noget, der ikke er helt i orden (det sidste gælder især drillenissen). Fællestrækket er, at de netop skiller sig ud fra mængden og står ved, hvem de er. På den sjove måde; det er vigtigt!

Og det er måske netop budskabet: At ingen af os er ens. Og at det tit går godt trods ballade og utilsigtede situationer.