Don’t judge a book by its cover

For Sørensen, altså - jeg har smølet med at skrive her i bloggen alt for længe. Men det er der et par årsager til. Ikke nok med, at jeg sammen med min skrivemakker Lotte har været - og stadig er - i gang med at skrive en novellesamling. Som om, det ikke var rigeligt, er der også fuld fart på faste korrektur- og oversættelsesopgaver… Jeg har også travlt med en større redaktøropgave, som er superspændende. Hvornår jeg kan løfte sløret for, hvad der er i vente, varer ikke længe!

Samtidig har mit nyhedsbrev stjålet opmærksomhed fra blogindlæggene. Og det kan du let regne ud, hvis du allerede modtager det. Igår sendte jeg nemlig mit seneste af slagsen afsted. I nyhedsbrevet bringer jeg ikke kun tips og anmeldelser af bøger. Men også artikler, baggrundsstof og historier fra egne taster.

Hvis du ikke allerede modtager mit nyhedsbrev i din mailbakke, kan jeg kun opfordre dig til at hoppe med (tilmelding er nem - se nederst på siden).

Nogle gange tager jeg også nogle aktuelle problemstillinger op. For eksempel skrev jeg i et af mine tidligere nyhedsbreve bl.a.:

Don’t judge a book by its cover

Har udtrykket “Don’t judge a book by its cover” overhovedet noget på sig, når det handler om bøger?
Tidligere tiders bogomslag var godt nok svære at aflæse noget ud fra. Her var indbindingens kvalitet og materialer det primære, og det eneste “pynt” var titel og forfatter- og forlagsnavn. Hvad bogen handlede om, kunne man derfor ikke umiddelbart regne ud. Man måtte med andre ord læse bogen. Og deraf måske netop det omtalte udtryk.

INDPAKNINGEN SÆLGER VAREN
Siden har bogomslagene undergået en revolution. Produktionsvilkår og omkostninger er blevet mere overkommelige. Og selv om vi stadig har til gode at se, hvad den fjernede bogmoms kommer til at betyde, er bogcovers blevet et stadigt vildere fyrværkeri. Aldrig har der været så mange spændende forsider.

Coveret er dermed blevet et varemærke. Et banner, der spejler indholdet/genren, booster stemningen OG lægger op til at overraske.
Med andre ord: Signalværdien begynder allerede på forsiden. FØR du læser. Og MENS du læser. Ja, selv efter sidste side er vendt.
Samtidig inviterer bøgerne til at ligge fremme og pynte på fx sofabordet som “table books.”

Derfor er covers i dag en særdeles vigtig del af en udgivelse. Ja, det er kommet så vidt, at forsidekunsten, ofte med gyldne bogstaver og lak, har bredt sig til både ryg og bagside. Og som om det ikke var nok: Illustrationen breder sig nu også til papirkanterne med sprayed edges.

Nogle covers excellerer tilmed i langt mere end titel samt forfatter- og forlagsnavn. Herunder ses et eksempel med en rubrik, DEN SOM HVISKER, selve titlen på serien, DET RØDE DAGGRY, og derudover tre linjer, der fungerer som appetitvækker på indholdet.

Så mange budskaber ud over illustrationen, der fortsætter via ryggen og hen over bagsiden, stiller høje krav til samarbejdet mellem forfatter, forlag, grafiker og illustrator. Og i særdeleshed til sidstnævnte, der som en ægte makeup-artist fuldender værket, så den helstøbte emballage sælger varen. Og det virker, når så mange titler kappes om potentielle købere!
Med andre ord: DO judge the book by its cover!

Omslaget illustreret af @GALAXARA vandt ftitlen som månedens forside hos Bog & Idé.

Kig lige en gang til på bogcoveret ovenover. Det er nemlig illustreret med håndkraft og IKKE fremstillet med kunstig intelligens, AI.
Som du sikkert allerede har hørt og læst en del om, har brugen af AI for længst gjort sit indtog, også på bogmarkedet. Ikke kun i forhold til promptbaserede eller manipulerede illustrationer, der i rigt mål breder sig på sociale medier. Men også på tekster.

AI er helt enkelt ved at omforme næsten alle faser af bogmarkedet: research og udarbejdelse af plots og workflow hos forfatterne, udgivelse, markedsføring og salg. Ændringerne er trinvise og dybtgående og påvirker dermed forfattere, forlag, boghandlere og i sidste ende også læserne.

Alene på forfattersiden kan AI bl.a. påvirke
• Udkast og idégenerering: Forfattere bruger generativ AI til at brainstorme handlinger, udvikle karakterer, generere sceneudkast og overvinde skriveblokering. Dette fremskynder de tidlige stadier af skrivningen og kan anspore til kreativ risikovillighed.
• Research og faktatjek: AI hjælper som før nævnt med hurtig baggrundsresearch og opsummering af kildemateriale. Det sparer tid, selv om forfattere stadig skal verificere og krydstjekke oplysningerne.
• Redigering og revision: Værktøjer kan bl.a. udføre redigering, grammatikkontrol og forslag til stilkonsistens. Dette reducerer den tid, der normalt går med at finpudse et manuskript, men erstatter ikke menneskelig udviklingsredigering for at opnå narrativ dybde.

Personligt er jeg splittet. For vel kan researchfasen (fx af historiske steder), der ofte er tidskrævende og tung, lettes betydeligt. Også selv om det til enhver tid må være et krav at krydstjekke de informationer, man får serveret. Så vidt, så godt. Min skepsis er snarere, at AI, der i princippet er en samling data, som er kopieret og baseret på andres kildemateriale, indsnævrer rammerne for at udforske og bruge sin fantasi. Og at læserne i sidste ende får en fattigere oplevelse, måske uden at være klar over det.
Når AI kører indholdskorrektur, er det så “kun” ud fra grammatiske og vedtagne etiske regler? Hvordan gennemskuer AI en underliggende fortolkningsmulighed, som forfatteren har lagt vægt på at plante i sin formulering - selv om den er på grænsen til “forkert”? Og hvordan vil oversættelser fremstå, hvis de er fuldt “automatiserede”?

Alligevel er jeg optimist og håber, at håndgjort fortsat vil være velgjort. Og at læserne også i fremtiden vil stille krav til en kvalitet, der ikke kun vægtes ud fra et kunstigt cover-up i jagten på at læse en god historie.